torsdag den 12. marts 2009

Run like hell




I oktober måned meldte jeg mig ind i Starttorun hvor vi mødes ca 60 personer hver onsdag aften og løber med trænere og opvarmning. Turen varieres med skiftevis løb og hvil.


I gamle dage før jeg fik børn var jeg trofast løber men de der børn trak så mange søm ud at jeg mistede min løbeevne (og løbelyst). Derfor har jeg de sidste mange år bare forsøgt at holde mig nogenlunde i form ved at løfte lidt jern og løbe på bånd i motionscentret.


Karen Margrethe overtalte mig til at melde mig - da hun selv havde deltaget siden året før. Og det har været en succes!


Egentlig hader jeg at løbe eller rettere jeg hader det indtil jeg er kommet afsted. Når først turen er startet kan jeg li´det. Jeg har forsøgt at finde en gruppe som har samme tempo som mig selv og det er lykkedes helt fint med gruppe 2-3 hvor vi er ca 20 og har det mål at nå op på 10 km pr tur til maj. I øjeblikket har vi nået de 7 km på 42 minutter - det er ok. Vi løber i 3 x 14 minutter og går 1 minut mellem hver sekvens.


I weekenden forsøger jeg at komme afsted på en kortere tur - ca 4 km og det går rimeligt.


Hvad jeg skal bruge de 10 km til? Tja - grundlæggende handler det vel om at vise sig selv at man ikke er helt død! Og så er det nogle rare mennesker jeg løber med!


Så Starttorun kan anbefales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar